Kemi er for dig der, der er nysgerrig på:
Hvordan er verden opbygget helt ned til atomernes niveau?
Hvordan reagerer og forandrer stoffer sig – og hvordan kan de bruges til noget nyt?
Hvordan skaber vi alt fra medicin til bæredygtige materialer?
Hvordan kan matematik bruges til at forklare kemiske reaktioner?
Hvordan bruger efterforskere kemi til at afsløre spor?
Kemi – når du vil forstå, hvad verden er lavet af
I denne studieretning kobler du Kemi A og Matematik A for at forstå, hvordan verden hænger sammen – helt fra de mindste atomer til de største sammenhænge.
Du lærer at designe dine egne eksperimenter, analysere resultaterne og bruge matematikken til at forklare, hvad der sker i laboratoriet. Du arbejder med alt fra reaktionshastigheder, grafteori og modeller, til hvordan stoffer påvirker miljøet og kroppen.
Her mødes naturvidenskab, kreativitet og logik – og du bliver klædt på til at forstå og forme fremtidens grønne og teknologiske løsninger.
Fag og opbygning
På studieretningen Kemi har du en række obligatoriske fag samt de to studieretningsfag, som er særlige for netop denne studieretning.
I 3.g skal du vælge 3 valgfag. Det skal være 2 fag på C-niveau samt 1 løft af et fag du allerede har.
