Infoaften 14. januar - Åbent hus 24. januar
Sodavandsflaske-raket og tavle med beregninger fra fysiklokalet på studieretningen Fysik på Pulsen Gymnasium

Fysik

Fysik A
Matematik A

Fysik – når nysgerrighed bliver til forklaring

I denne studieretning kombinerer du Fysik A og Matematik A for at forstå og forklare, hvordan verden hænger sammen. Du tester dine idéer og fysikkens teorier gennem eksperimenter, beregninger og naturlove og lærer at bruge matematikken til at sætte tal og modeller på det, du observerer.

Sammen med andre nysgerrige elever og engagerede lærere undersøger du naturfænomener, finder logiske forklaringer og bliver udfordret fagligt. Du opdager, hvordan kreativ tænkning og videnskab har ført til banebrydende løsninger på samfundets teknologiske udfordringer – og hvordan du selv kan bidrage til nye.

Undervejs styrker du dine analytiske og problemløsende evner, som du kan bruge i alt fra forskning og ingeniørarbejde til teknologi, data og energi.

Closeup af sodavandsflaske-raket og tavle med beregninger fra fysiklokalet på studieretningen Fysik på Pulsen Gymnasium

Fysik er meget mere end teori

På Fysik studieretningen arbejder du med projekter, som skal teste din viden af.

Kan du fx få varmluftsballonen op at flyve i virkeligheden eller virkede din idé kun i teorien?

Fag og opbygning

På studieretningen Fysik har du en række obligatoriske fag samt de to studieretningsfag, som er særlige for netop denne studieretning.

Obligatoriske fag (de fag og niveauer, som skal alle have):
Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Fysik B, Kemi B og Biologi C. Idéhistorie B, Kommunikation/IT C og Samfundsfag C. Teknologi B og Teknikfag A.

Studieretningsfag:
Fysik A og Matematik A

I 3.g skal du vælge 3 valgfag. Det skal være 2 fag på C-niveau samt 1 løft af et fag du allerede har.

Grafik der viser hvilke fag man har på studieretningen Fysik på Pulsen Gymnasium

Læs mere om vores fag