Infoaften 14. januar - Åbent hus 24. januar

Om Pulsen Gymnasium

Roskildes htx-gymnasium. Science, tech, innovation og design

Form fremtiden

På Pulsen Gymnasium mødes science, tech, innovation og design – og teori bliver til praksis. Her læser du dig ikke kun til teori – du afprøver den i virkeligheden. Vi ligger på Musicon, Roskildes kreative bydel, kun få hundrede meter fra Dyrskuepladsen og Roskilde Festival. Skolen er nem at komme til med både tog og bus. På Pulsen Gymnasium former vi fremtidens unge, de unge er med til at forme gymnasiet – og vi er sammen om at forme fremtiden.

Fællesskabet

Pulsen Gymnasium er Region Sjællands største gymnasium med htx. Vi har ca. 450 elever fordelt på 5-6 spor pr. årgang. Vores elever kommer fra byer på store dele af Sjælland: Roskilde, Lejre, Høje Taastrup, Greve, Solrød, Ringsted, Holbæk, Hedehusene, Greve, Gundsømagle, Gundsølille, Jyllinge, Gadstrup, Havdrup, Køge, Herfølge, Tølløse og mange flere.

Derfor kan du også være sikker på, at møde nye mennesker, når du starter som elev hos os. Vi gør alt for at de nye mennesker hurtigt bliver til kendte mennesker, så alle føler sig godt tilpas uanset hvor du kommer fra eller hvor mange du kender i forvejen.

Vores værdier

Vores tre værdipar beskriver, hvordan vi møder hinanden – i undervisningen, i samarbejdet og i hverdagen. De afspejler en kultur præget af faglighed, fællesskab og tillid til hinanden.

På Pulsen Gymnasium skal du ikke være en bestemt type. Du kan være dig selv – og det ser jeg som en stor styrke.

Emil van Es, Rektor på Pulsen Gymnasium

Værdier på Roskilde Tekniske Skole

Pulsen Gymnasium er en del af Roskilde Tekniske Skole og bygger videre på skolens værdier – samarbejde, engagement, mangfoldighed og ansvarlighed. Hos os får de liv i en gymnasial hverdag med fokus på faglighed, fællesskab og tillid.

Se også: Roskilde Tekniske Skoles hjemmeside www.rts.dk