Infoaften 14. januar - Åbent hus 24. januar

HTX+

4 år - samme hue, samme faglighed, samme muligheder - mere plads til trivsel og støtte undervejs

HTX+ giver plads til både faglighed og trivsel

På HTX+ kombinerer du studieretningsfagene Programmering B og Matematik A.

Uddannelsen er tilrettelagt over 4 år, så der er struktur, støtte og faglighed. Måske har du en diagnose eller andre vilkår, der gør, at du har brug for kortere skoledage, ekstra støtte eller mere tid til opgaverne.

På HTX+ får du den samme studentereksamen som alle andre – bare over fire år i trygge rammer, hvor vi hjælper dig til at trives både fagligt og socialt.

Kendetegn ved HTX+

  • 4-årig uddannelse med kortere skoledage og bedre balance
  • Studieretningsfag: Programmering B og Matematik A
  • Klassen består af ca. 18-22 elever med faste lærere og en tilknyttet studiementor
  • Undervisning i eget stamlokale på rolig gang
  • Mulighed for at koble af i stillerum forbeholdt HTX+
  • Fokus på struktur og tydelighed i undervisningen og hverdagen
  • Opgaver påbegyndes ofte i timerne, og lektiemængden er tilpasset
  • Valgfag og teknikfag sammen med skolens øvrige elever fra 3.g
  • Deltagelse i alle HTX’ sociale og faglige aktiviteter – hvis du har lyst
  • Studentereksamen giver samme adgang til videregående uddannelser som andre HTX-forløb
Elever, drenge programmerer en lille robot på studieretningen Programmering på Pulsen Gymnasium

Student på 4 år – med struktur, faglighed og støtte

Drømmer du om en naturvidenskabelig studentereksamen med fokus på matematik og programmering – men hvor der også er taget højde for dit behov for kortere skoledage og mere overskuelighed og struktur?

På HTX+ får du en fireårig uddannelse, hvor tempoet er anderledes tilrettelagt, så du både kan fordybe dig fagligt og trives socialt og mentalt.

Det bedste ved HTX+ er, at vi er en lille klasse, hvor alle kender hinanden. Jeg føler mig tryg, og det gør det lettere at være en del af skolens fællesskab

Elev på HTX+

Fag og opbygning

På studieretningen HTX+ har du en række obligatoriske fag samt de to studieretningsfag, som er særlige for netop denne studieretning.

I 4.g skal du vælge 2 valgfag. Det skal være 1 fag på C-niveau samt 1 løft af et fag du allerede har.

Grafik der viser hvilke fag man har på studieretningen HTX+ på Pulsen Gymnasium

Læs mere om vores fag

Elever, drenge programmerer en lille robot på studieretningen Programmering på Pulsen Gymnasium

Er HTX+ noget for dig?

Du skal søge via www.optagelse.dk senest den 1. marts.

Du skal også sende en mail til HTX+ koordinatoren med besked om, at du gerne vil starte på HTX+. 

Vi vil herefter indkalde dig til en visitationssamtale og en samtale om dine ønsker og behov for din skolegang. 

Vil du vide mere? Så kontakt vores HTX+ koordinator

Mette Morville

Mette Morville

HTX+ koordinator, Idræt, Samfundsfag, Studievejleder