Der blev dystet, heppet og kæmpet for sejren, inden dagen sluttede med hyggelig grill sammen med rektor
Eleverne kæmpede med energi og masser af gåpåmod i de forskellige discipliner. Stemningen var høj, og der blev heppet intenst fra sidelinjen, mens klasserne dystede mod hinanden. Alle gav sig fuldt ud, og under konkurrencerne viste klasserne deres gode sammenhold frem.
Da dysten var slut, blev der tid til at slappe af og nyde en hyggelig grill sammen med rektor og lærerne. Her blev dagen rundet af i godt selskab med god mad, grin og en hyggelig stemning.




