Internationale elever oplever hverdagen på Pulsen Gymnasium
I denne uge har vi besøg af udvekslingsstuderende som en del af et Erasmus-projekt, hvor de får indblik i hverdagen på skolen. Vores egne elever tager dem med rundt i klasserne og viser, hvordan undervisningen foregår i praksis.
Her får de blandt andet et indblik i, hvordan undervisningen for danske unge er tilrettelagt, gennem deltagelse i både almindelige timer og workshops. De arbejder også med bæredygtighed i vores FoodLab, hvor de får mulighed for at kombinere teori og praksis.
Derudover skal de besøge Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke i morgen, og senere på ugen deltager de også i vores fredagscafé.